Cyclamen persicum, Alpeviol
Cyclamen micro
Vores Cyclamen laves i en 6 cm potte og er dermed anvendelige mange formål.
Cyclamen Mini
Cyclamen mini er både velegnet indendørs og udendørs, f.eks. i krukker hvor de tåler let frost.
Information om Cyclamen
Pasning: Pottejorden holdes let fugtig, dog uden at overvande, hvilket gøres ved at give lidt vand af gangen. Det kan man gøre ved at hælde lidt vand i en underkop og lade planten stå i vand 5-10 min.
Cyclamen trives godt ved lave temperaturer og kan godt tåle let frost - og kan derfor placeres både inde og ude.
Produktegenskaber: Cyclamen er mange steder bedst kendt som en stueplante, men de egner sig også glimrende til udplantning i krukker og bede fra sensommeren og hen over efteråret. Inde placeres Cylamen lyst.
Historie: Det botaniske navn for alpeviol kommer af det græske kyklos = cirkel. Alpevioler har ikke alene smukke blomster, men også fine nettegninger på bladene.
Alpeviol som potteplante: Den art, der bruges som potteplante, Cyclamen persicum, gror vildt i Iran, Grækenland, Lilleasien, på Kreta samt i Israel.
Det er flerårige, urteagtige planter med en stængelknold, hvorfra de langstilkede, hjerteformede blade og blomster udspringer. Bladene er mørkegrønne og ofte med lysere marmoreringer. Blomsterne sidder enligt på en lang stilk. De er nikkende med stærkt tilbageslåede kronbladsflige og fremkommer om vinteren og foråret. De er hvide eller rosa i forskellige nuancer. I årenes løb er der foretaget omfattende selektion (udvælgelse) og forædling af Cyclamen persicum, så de typer, der dyrkes i dag, er meget forskellige fra de vildtvoksende typer.