Aeschynanthus hybrid

Mona Lisa

Mona Lisa

Aeschynanthus hybrid 'Mona Lisa' har en svagt hængene vækst. Sæsonem går fra medio december til medio april.

Mona Lisa close up

Mona Lisa close up

Ara

Ara

Aeschynanthus 'Ara' er kompakt voksende Aeschynanthus. Ara er til salg fra august til oktober.

Ara close up

Ara close up

Carina

Aeschynanthus 'Carina' er en opret voksende Aeschynanthus der har sæson fra juli til oktober.

Carina close up

Om Aeschynanthus

Plantenavn: Aeschynanthus hybrid, Ampelfakkel eller Lipstick plant

Pasning: Aeschynanthus er let at passe. Hvis den placeres et lyst sted (især vigtigt om vinteren) kræver den kun lidt vand en gang hver 7-10 dag. Aeschynanthus tåler ikke under 5 grader, og placering lige over varm radiator kan betyde forringet blomsterholdbarhed. Efter endt blomstring kan planten placeres i et køligt værelse og vandes sparsomt, hvorefter den vil blomstre igen næste efterår/vinter.

Produktegenskaber: Aeschynanthus hybrid er en robust blomsterende plante som er dekorativ alene i kraft af dens grønne løv. De mørkegrønne blade er tykke og sukkulentagtige. Blomsten består af mørke og fremtrædende blomsterbægre, og op af disse kommer den postkasserøde blomst.

Historie: Aeschynanthus-slægten blev første gang beskrevet i 1822 af David Don under navnet Trichosporum. Året efter beskrev Englænderen W. Jack slægten uden kendskab til David Don's beskrivelse året før. W. Jack valgt at kalde slægten Aeschynanthus, og derved havde slægten i over 50 år to navne, inden dette blev opklaret. Selv om slægten første gange blev beskrevet som Trichosporum, valgte man i stedet at bibeholde navnet Aeschynanthus, da det var det mest udbredte. Man kan dog stadig i dag møde enkelte, der fejlagtigt bruger navnet Trichosporum.
Selvom Aeschynanthus har været dyrket i væksthus i mange år, har slægten ikke formået at blive en af de 'store kulturer', på trods af dens smukke udseende og gode holdbarhed. Dette skyldes sandsynligvis, at Aeschynanthus generelt er en meget svær plante at lave, og selve blomsterinduktionen beror i meget høj grad på den enkelte gartners evne til at vurdere rigtigt.

Oprindelse: Aeschynanthus slægten hører hjemme i det tropiske Sydøstasien, i et område der strækker sig fra det nordlige Thailand og syd over ned omkring Sumatra, Java og Borneo. Slægten omfatter ca. 170 arter, som enten er stedsegrønne buske eller halvbuske, der lever som epifyter i skovene. Farverne vil i de enkelte arter og sorter som regel gå fra en dyb rød over i en rød-orange farve. Dog har enkelte sorter hvide blomster.